Om kunstneren
Jeg er opvokset i Aars og bor stadig i Aars, jeg er i dag en herre på over tres som efter folkeskolen tog en håndværksmæssig uddannelse, først som tømrer siden som gulvlægger, derefter har jeg i de sidste nitten år undervist som faglærer på teknisk-skole og er nu pensioneret.
Allerede som ung håndværker kunne jeg mærke det kreative i fagene, det er skønt at skabe noget og andre kan bruge det.
Jeg begyndte for nogle år siden at få trangen til at begynde at male, jeg eksperimenterede med forskellige materialer, træ, metal og kaffesække som blev mit foretrukne for en tid.
Hvorfor maler jeg udelukkende portrætter? Som kunstner vil man jo gerne udtrykke noget, der ligger en på sinde, og ansigter er jo noget der kan udtrykke alt, jeg fandt dog hurtigt udad hvor svært det er at ramme det rigtige øjeblik.
Jeg arbejder i dag primært på træplader, hvor jeg laver værker i alle størrelser, overfladen på disse gør at jeg kan arbejde med den teknik jeg bruger, som er akrylmaling samt maling som bliver genaktiveret når jeg sprøjter vand på det, når værket er færdigt, får det meget tyk lag klar lak, som gør at der kommer dybde i det.