Jeg er født i 1964 i København men bor i dag i Gl. Rye i Østjylland. Som kunstner er jeg autodidakt. Mine malerier tager udgangspunkt i kollager af flere fotos som jeg sætter sammen til en komposition. På lærredet morfer jeg dem sammen til én enhed.
Elementerne i mine malerier er figurative, men samtidigt fokuserer jeg på, at hvert maleri også kan ses nonfigurativt.
Tidligere har jeg udstillet bl.a. hos Kent Wolfsen i Aalborg, hvor jeg var med til fejringen af Kimbertyren. Og jeg har også arbejdet sammen med Region Nord om et kunstprojekt, der skulle knytte virksomheder og kunstnere sammen.
Copyright © 2024 - Påskeudstillingen