Andre udstillere

Forrige  Næste
<< Forrige
  
Næste >>

 

Deborah Damgaard-Hansen maler i en poetisk-naturalistisk stil, oftest i tørkridt (pasteller) men også i olie.

Hun maler landskabs og bybilleder altid udendørs på stedet, i dialog med stemningen, dvs. ikke fra fotos. Hun finder de fleste motiver i lokalområdet i Thy: både på stranden, gadehjørner i småbyerne, eller hvad der kan opdages ude på landevejen: vejgrøftens blomster, husgavle i aftenlys, eller gamle traktorer. Hun maler også i storbyerne. Uanset, er det lysets fald og effekt på motivet som interesserer hende. Hvis der kan lægges et lille strejf af humor til, så kommer det også med! Når det danske vejr driller, maler hun stillebens motiver, gerne med gamle danske genstande.

Deborah er opvokset i Minnesota, USA, og uddannet i kunst på universitets-niveau i USA med efteruddannelse i klassisk tegning og maleri. Hun har boet mange år i Norge, og en del af uddannelsen er derfra. Siden hun flyttede til Danmark har hendes kunst fået et gevaldigt opsving ved at male det skønne, varierede og inspirerende danske landskab.

Hun deltager i udstillinger rundt om i Danmark, og er medlem af kunstner foreninger Pastel Society of America, Pastel Guild of Europe og Outdoor Painters of Minnesota.

 

 

 

 

Copyright © 2024 - Påskeudstillingen