Andre udstillere

Forrige  Næste
<< Forrige
  
Næste >>

 

Jeg er optaget af landskabet, som jeg prøver at fortolke i naturalistisk abstrakt udtryksform, særligt inspireret af min baggrund og opvækst på Færøerne med den storslåede natur og det hastigt omskiftelige vejr. Det stadig skiftende lys over hav, fjeld og bygd byder på mange vekslende naturoplevelser, hvor farverigdommen i solskin hurtigt ændres når tågen breder sig over landskabet og forvandler det til et drømmesyn. Det er min motivverden - det er her jeg henter inspiration til mit maleri. Inspirationen til mine skulpturer henter jeg fra sagnet om sælkvinden. Ifølge dette gamle færøske sagn stammer sæler fra mennesker som har druknet sig. En gang om året, Helligtrekongers aften, får de lov til at smide hammen og være mennesker igen. Da samles de ved stranden og i klippehulerne, hvor de fester og danser hele natten. Sagnet er betagende fordi det bl.a. omhandler emner som begær, kærlighed, bedrag, sorg, længsel, liv, død, identitet og om at være anderledes. Skulpturerne er udført i naturmateriale og patineret, så de fremtræder i et bronzelignende skær. Skulpturerne er mellem 30 og 65 cm høje.

 

Gennem årene har jeg deltaget i en række udstillinger og store kunstmesser, bl.a.:

  • ART Copenhagen 2010 - 2012 og 2014
  • ART Herning 2009 - 2015,
  • Ólavsøkuframsýningin, Listasavn Føroya i Tórshavn, Færøerne 2009 - 2010 (Censureret)
  • Blichermuseet i Herning, med udstillingen "Herning - i går, i dag, i morgen" i 2013
  • Reykjanes Art Museum, Island 2013,
  • KATUAQ - Grønlands Kulturhus 2014,
  • Grindavik Culture Week, Island 2014,
  • Gallerí Fold, Reykjavik, Island 2014,
  • Augustiana / Galleri Nørballe - i det Hvide Palæ ved Augustenborg Slot på Als, 2014.

 

 

 

 

Copyright © 2024 - Påskeudstillingen